Læsepolitik for Højvangskolen

 

Overordnet struktur på læsepolitik for Højvangskolen

 

 

 

Læsesyn

 

Læsning er en kompleks proces, som rækker udover at kunne afkode en bogstavrække, og forstå det enkelte dannede ord. Vi mener, at den interaktive læsemodel illustrerer de områder, der er nødvendige at være bevidste om for at hjælpe eleverne med at udvikle en god læsefærdighed, og dermed ruste dem bedst muligt til deres arbejde i skolen og i deres fremtidige færden.

Det er nødvendigt, at der arbejdes med alle områder, da læseniveauet bliver påvirket i negativ retning, hvis en eller flere af delkomponenterne er svage. Modellen medvirker til at synliggøre læseforudsætninger, og giver lærer og læsevejlederen et godt redskab for evaluering og vejledning.

 

 

Den interaktive læsemodel1

 

Ehri 1995

Viden om verden:

Vores viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste.

Denne viden muliggør også, at man kan drage slutninger, danne inferenser. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten.

 

Viden om Sprog:

Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget, om ”drengen slår pigen”, eller om ”pigen slår drengen.” Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning.

Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens), og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion).

Ved pragmatik forstås enkelte ords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng – eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram.

 

Viden om tekster:

Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med, ”Der var engang”, så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten – og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv.”

Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det vil hensigtsmæssigt at anvende – og dermed stor betydning for den samlede forståelse.

 

Bogstav-lyd og ordkendskab:

Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ”ordets udseende.” Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd.

 

Hukommelse og metabevisthed

Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse.

Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser – og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning

 

Evaluering

 

Ved at undervisning og evaluering hænger sammen og gøres fremadrettet, bliver en løbende evaluering central for at fremme læring og udvikling hos den enkelte elev.

Den overordnede læseevaluering i form af summative test er systematiseret jf. testplan. Dette er tænkt som en støtte til den enkelte lærer, men også som et sikkerhedsnet i forhold til at ”opdage” elever med læsevanskeligheder, lige meget hvilket klassetrin de er på. Det er dog vigtigt, at teamet omkring den enkelte klasse stadig er opmærksomme på den mere formative og løbende evaluering af den enkelte elev. I den forbindelse er det af skolebestyrelsen bestemt, at vi på Højvangskolen benytter os af portefølje som evalueringsform.

 

Læsning, skrivning og portefølje

 

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man inddrager portefølje i forhold til læsning, og derfor er der neden for nogle forslag til, hvordan man på de forskellige klassetrin kan bruge portefølje i forhold til at vise elevens læseudvikling.

 

 

Hvad kan jeg konkret gøre?

 

I indskolingen er det oplagt at bruge både skriftlige besvarelser og lydfiler som indlæg i porteføljemappen. En Kopi af læsekontrakter/målsætning til næste evalueringssamtale kan også sættes ind. Andre muligheder er at kopiere forsiden af elevernes selvlæsningsbog i forbindelse med, at de har lavet boganmeldelser eller været i bogcafé.

 

På mellemtrinet kan man ligeledes have fokus på elevernes selvlæsningsbøger, både med boglister og konkrete kopier af sider, som eleven har indlæst på lydfiler. Det vil også være oplagt, at man her bruger oplæsning som et parameter, som eleven kan vedlægge som dokumentation, så de kan følge deres egen udvikling. Igen vil en Kopi af læsekontrakter/målsætning til næste evalueringssamtale være et oplagt indlæg. Portefølje mappen kan også indeholde elevernes diktater og andre skriftlige afleveringer.

 

I udskolingen er der flere oplagte muligheder for at dokumentere elevernes læseudvikling. Her kan fokus være mere på boganmeldelser, oplæsning og fortolkninger af grafiske fremstillinger. Elevernes læsehastighed kan også her være et parameter, dette set i forhold til at øge læsehastigheden. Igen vil en Kopi af læsekontrakter/målsætning til næste evalueringssamtale være et oplagt indlæg.

Overordnet testplan for 0.-9. klasse

 

Følgende standardiserede gruppetests bliver taget på disse årgange

 

Klassetrin

Efterår

Forår

Andre

0. klasse

Sproglig opmærksomhedstest

Sproglig opmærksomhedstest

KTI-testen

1. klasse

OS64

OS120

Sprogbeskrivelse af tosprogede elever

2. klasse

OS120

SL60

Nationaltest (evt. ST2)

3. klasse

SL60

SL40

ST3

4. klasse

SL40

ST4

Nationaltest/ Sprogbeskrivelse af tosprogede elever

5. klasse

LÆS5

ST5

Frivillig DA2 nationaltest

6. klasse

TL1

ST6

Nationaltest

7. klasse

TL2

ST7

Frivillig DA2 nationaltest/ Sprogbeskrivelse af tosprogede elever

8. klasse

TL3

ST8

Nationaltest

9. klasse

TL4, ST9

 

Afgangsprøver

 

Resultaterne samles i klassens testmappe, som opbevares i kompetencecentret, så evt. interesserede lærere har mulighed for at se den enkelte elevs generelle læseudvikling.

I denne overordnede testning vil det være muligt at opdage eventuelle vanskeligheder hos den enkelte elev i forbindelse med læseudviklingen.

Når man møder testresultater, som giver grund til bekymring eller undren, iværksættes handleplan for elever med særlige behov.

Test og evalueringen af testen varetages af læsevejleder i samarbejde med klasselæreren.

Evalueringen og tilbagemeldingen til læreren af testen foretages i dialog med klasselæreren og andre relevante personer.

I forhold til de tosprogede elever bliver der af da2-lærer eller tosprogskoordinator udarbejdet en sprogbeskrivelse/sprogvurdering på ovenstående klassetrin samt efter behov. På Højvangskolen modtager vi også elever fra modtagelsesklasser. På disse elever bliver der også udarbejdet en sprogbeskrivelse.

Læsnings og skrivningens rolle i årsplaner

For Aalborg Kommunale Skolevæsens læsepolitiske retningslinjer gælder, at faglig læsning omfatter alle fag, og at området ofte drøftes på klasseteamets møder, hvilket også er gældende for Højvangskolen.

Læsning er altså ikke længere bare en del af danskfaget. Det er blevet en anerkendt del af alle fag i folkeskolen. I fælles mål for de enkelte fag står der tydeligt, at man skal have fokus på læsning. Dette er nødvendigt, da læsning ikke bare er en aktivitet i dansk, men en forudsætning som eleverne har brug for i alle fag. Læsning er blevet et redskab.

 

Læsning og skrivning som redskab

 

I lærerens fagdidaktiske overvejelser bør følgende læsefaglige overvejelser indgå

 

 

For at man kan følge med i et givent fag, er det nødvendigt, at man kan læse. Man har brug for læsning som et værktøj. For at man kan bruge værktøjet i det givne fag, er man nødt til at bruge læsning på en hensigtsmæssig måde. I de forskellige fag er det vigtigt, at man kan læse på forskellige måder alt efter, hvad formålet med læsningen er. Er det videnstilegnelse, der er vigtig, må man læse med det for øje. Er det læsning af tabeller eller andre grafiske modeller, er det vigtigt, at man ved, hvordan det skal gøres. Disse forskellige læseformer er det vigtigt at lære og træne med eleverne. Derfor bliver det ligeledes vigtigt, at den enkelte lærer gør sig overvejelser og tanker i forhold til, hvordan man præsenterer og træner dette med eleverne.

 

Forskellige læseteknikker der bør indgå i undervisningen:

 

 

I faglig læsning skal undervisningen især fokusere på:

 

Mål

Som med al anden undervisning, er det også vigtigt at sætte mål for læsning. Dette er ikke kun en opgave for dansklæreren, men derimod et fælles ansvar i teamet. Det er her vigtigt, at man som faglærer også har tænkt læsning ind i sin årsplan og undervisning (jf. fælles mål)

 

Vejledende tal i forhold til læsehastighed:

 


 

Vejledende tal i forhold til tekstens sværhed(LIX)

 

1 Mål og Mæle, 2007

Fokus punkter på de forskellige klassetrin

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

 

  1. klasse:

Læsekurser

 

Indskolingen:

 

 

Mellemtrinet:

 

 

Udskolingen:

 

 

 

 

 

Læsevejlederens rolle

 

En læsevejleder kan bruges til mange ting. Her på Højvangskolen har vi valgt at fokusere på 3 kerneområder i forhold til lærerkollegiet

 

  1. standardiserede læsetest igennem hele skoleforløbet

 

  1. fælles læsekonference for henholdsvis indskolingen, mellemtrinet og udskolingen

 

  1. individuelle klassevejledningstimer til det enkelte klasseteam

 

 

Hvad kan jeg som lærer bruge min læsevejleder til?

 

Læsevejlederens rolle er at vejlede lærerne omkring en klasse i forhold til de enkelte elevers læseudvikling. Her tænker vi ikke kun på dansklæreren og den danskfaglige del, men på elevernes samlede læseudvikling. Læsevejlederen skal fungere som igangsætter for læsedebatten i det enkelte team. Det er på den måde vores hensigt at sætte læsning på dagsordnen i de enkelte teams, så læsning bliver et fælles ansvar. Forhåbentligt kommer det til at give en større forståelse af den enkelte elevs udvikling, og en større vidensdeling og erfaringsudveksling i teamet.

 

Læsevejlederens rolle på sigt(funktionsbeskrivelse)

 

 

 

 

 

 

 

Elever med særlige behov

 

For at kunne udvikle funktionelle læsefærdigheder er det vigtigt, at undervisningen tilrettelægges, således alle elever udvikler sig samt oplever udfordringer og føler sig som en naturlig og værdifuld bidragsyder til såvel læse- som skriveopgaver.

Med den overordnede testplan følges eleverne nøje op gennem hele skoleforløbet, og der er et tæt samarbejde mellem klassens lærere, læsevejleder og kompetencecentret. Fokussen på screening af elevernes læsning identificerer læse-skrivevanskeligheder tidlig, hvorfor der hurtig kan iværksættes tiltag evt. i samarbejde med PPR. Dette gøres ofte med anden test, der vil kunne bruges fremadrettet og uddybe elevens læringspotentiale og kritiske forudsætninger for at lære. Med en indgående faglig viden har læreren et udgangspunkt for at kunne opsætte mål for en individuelt tilpasset undervisning ud fra Vygotskys nærmeste udviklingszone, således eleven kan klare disse med en oplevelse af succes uden overmenneskelig anstrengelse. Elevens fremgang evalueres mindst en gang årligt skriftligt.

Fra og med børnehaveklasse tilbydes såvel elev- som undervisningsdifferentiering, små kurser eller hold til de elever, der måtte have brug for det. Hold kan dannes på tværs af klasserne.

Til elever med alvorlige læse- og skrivevanskeligheder gøres der brug af IT. Til disse er indscannet materiale en naturlig del af undervisningen.

 

Elever med dansk som andetsprog

 

Indledning

Tosprogede elever lærer at læse på deres andetsprog, og der vil derfor være ord og sætninger, som de ikke umiddelbart forstår. Det stiller derfor store krav til det forudgående sprogarbejde og de ord og tekster, der bruges i læseundervisningen. Hvis den tosprogede elev ikke behersker det sprog, som han/hun skal lære at læse på i tilstrækkelig grad, er der en betydelig risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence, såfremt der ikke samtidigt arbejdes intensivt med læseforståelsen.

De tosprogede elever har store udfordringer med at tilegne sig et godt ordforråd, da de både skal lære mange nye ord, vide meget om de enkelte ord og lære at bruge ordene i kommunikation (bl.a. forstå det enkelte ords betydning i den sammenhæng, det optræder i).

Læselysten stimuleres ved, at de tosprogede elever bliver mødt i skolen med en positiv holdning til deres sproglige og kulturelle baggrund, som forbindes med deres tidligste oplevelser og identitetsudvikling.

På Højvangskolen varetages læseundervisningen af de tosprogede elever i nogle tilfælde også af en dansk som andetsprogslærer (da2-lærer). I forhold til at udvikle de tosprogede elevers læsekompetence er det vigtigt, at da2-lærer og faglærer samarbejder tæt i forhold til emner, tekster osv.

 

 

Forudsætninger for god læseundervisning

A-huset

 

Forudsætninger for god læseundervisning

B- og C-huset

 

Faglig læsning og tosprogede elever

De tosprogede elever har en dobbelt udfordring i tilegnelsen af et fagligt indhold. For denne elevgruppe er det et læringsvilkår at skulle tilegne sig et fagligt indhold på et sprog, som de samtidig er ved at bygge op. Og det er vigtigt at have in mente i tilrettelæggelsen af undervisningen.

Elever med andet modersmål end dansk har ofte et mindre fagligt ordkendskab og problemer med at læse (afkode) enkeltord i fagteksterne. Afkodningsproblemerne kan både skyldes manglende kendskab til ordenes betydning eller til udtalen. For at sikre de tosprogede elevers udbytte af den faglige undervisning, kan det være nødvendigt, at læreren i sin undervisning tager højde for både

det manglende ordforråd, den kulturelle baggrund og eventuelle læseproblemer. Læreren kan blandt andet komme vanskelighederne i møde gennem førlæseaktiviteter og ved at sørge for nødvendig baggrundsviden om emnet via andre informationskilder: Det kan være billedmateriale og film, der giver en bred indføring i emnet, eller ved at opleve genstande, dyr og fænomener i „praksis”, så eleverne får viden gennem alle sanser. Selvoplevede erfaringer gavner alle elever uanset sproglige og kulturelle forudsætninger.

 

Inspiration fra Skolebiblioteket

 

Forslag til aktiviteter:

 

3. kl.: Hvad er en fagbog?

Fagbogens grundbegreber – udgangspunkt i det gamle faglitterærelæsekursus for femte klasse.

 

4. kl.: Oplæsningens grundelementer!

Hvad rummer en god oplæsning, Oplæsning for klasse i a-huset, læseteater, lytte til professionelles oplæsning, træning af samme tekst – indlæse første og sidste gang m.v.

 

5kl.: Fagligt læsekursus for mellemtrinnet

Fokus på læsning af fagbøger og websites. Materiale kan lånes på PMC. Husk at reservere i god tid.

 

6.kl.: Faglig læsning - ”Der var forskel på”

Læse- og notatteknik. Skolen har et klassesæt. Yderligere bøger kan lånes på PMC. Mulighed for tværfagligt emne.

 

7. kl.: Fagligt læsekursus for overbygningen

Fokus på læsning af fagbøger og websites. Materiale kan lånes på PMC – Husk at booke i god tid.

 

 

Forsøg i skoleåret 2011/12

 

Biblioteket flytter ind i dansktimer. Forsøg for 2. klasserne i skoleåret 2011/12.

Beskrivelse se bilag 1.

 

 

Materialer til faglig læsning.

 

www.fagliglaesning.dk har vi tegnet abonnement. Dvs. der kan printes opgaver til alle titler, der ligger på denne website.

 

De små fagbøger – i reolen bagerst på PMC er der mapper med opgaver til disse bøger.

 

Serier, der kan understøtte faglig læsning:

 

Skolen har en del titler i disse serier, desuden kan flere kan lånes på PMC og CFU i klassesæt.

 

www.danskedyr.dk kan bruges til faglig læsning i naturfagene.

 

 

Andre materialer til læsning.

 

PMC's website - link på personaleintra.

 

Personale-intra:

- under vigtige dokumenter, skolebiblioteket, boganmeldelser m.v findes skabeloner til boganmeldelser.

 

 

Følgende link er en inspiration, da de rummer adskillige ideer til at arbejde med faglig læsning i mange fag.

 

Ideer til, hvordan der kan arbejdes med faglig læsning på de ældre klassetrin.

 

http://www.fagliglaesning.dk/Laes%20fagligt/De%20store%20fagboeger%20-%20vejledning%20til%20opgaver.aspx

 

Ideer til, hvordan der kan arbejdes med faglig læsning på de yngste klassetrin.

 

http://www.fagliglaesning.dk/Laes%20fagligt/faktisk%20-%20en%20vejledning%20til%20opgaverne.aspx

 

Ordkendskabskort (bruges i de to faglige læsekurser)

 

http://www.fagliglaesning.dk/Laes%20fagligt/Ordkendskabskort.aspx

 

 

Bevar læselysten på biblioteket

 

 

 

 

Baggrund for og formål med forsøget:

 

Med forsøget ønsker vi som skolens pædagogiske læringscenter at kunne understøtte og udvikle elevernes faglige standpunkter inden for de nævnte trinmål i faget dansk. Desuden skal samarbejdet med klassernes primære dansklærere bidrage til at opfylde de læsepolitiske retningsregler for Aalborg Kommunale Skolevæsen.

 

Læsepolitiske retningsregler for Aalborg Kommunale Skolevæsen.

 

Uddrag:

Det er vigtigt med en tidlig indsats i forhold til at blive gode læsere og det er vigtigt at have fokus på det enkelte barns sprog- og læseudvikling.

 

Alle faglærere er med Fælles Mål 2009 forpligtet til at undervise i faglig læsning i netop deres fag. Derudover er der adskillige andre fagfolk på skolen, som i dag beskæftiger sig med børn og unges læseudvikling, fx læsevejledere, it-vejlederen og fagfolk på skolens pædagogiske læringscenter og kompentencecenter.

 

Pædagogisk læringscenter kan specielt medvirke inden for:

 

 

 

Trinmål for faget dansk efter 2. klassetrin.

 

Uddrag:

Det talte sprog:

 

Det skrevne sprog - læse:

 

Det skrevne sprog – skrive:

 

Sprog, litteratur og kommunikation:

 

 

Trinmål for faget dansk efter 4. klasse:

 

Uddrag:

Det talte sprog:

 

Det skrevne sprog - læse:

 

Det skrevne sprog – skrive:

 

 

Målgruppe og indhold:

 

Målgruppe:

2.og 3. klasserne i skoleåret 2011/2012. Skolebibliotekarene i samarbejde med dansklærerne i de pågældende klasser.

 

 

Timer:

En skolebibliotekar (HS el. KS) læser en af klassens dansktimer i stedet for dansklæreren.

 

Skolebibliotekaren er sammen med klassen i den pågældende lektion, og skal ikke varetage andre opgaver på biblioteket.

 

Undervisningen vil foregå på PLC/biblioteket eller i klassen.

 

Arbejdet omkring læsning skal naturligvis foregå i tæt samarbejde med klassernes dansklærere og vi forestiller os, at der fra skoleårets start blive indlagt møder mellem skolebibliotekarerne og dansklærerne.

 

 

Indholdet for timen:

De to førstnævnte punkter vil foregå ugentligt, de øvrige punkter efter behov og i perioder:

 

Eleverne foretager det ugentlige lån på biblioteket af læsetræningsbøger samt evt. frilæsnings/hyggebøger. Det enkelte barn vejledes i at finde bøger svarende til elevens niveau.

 

Eleverne får en mappe, hvor der ”føres regnskab” over læste bøger. Her skrives ligeledes aftaler med det enkelte barn/hjemmet/dansklæreren.

 

Der bliver læst højt af forskellige genrer målrettet klassen og aldersgruppen.

 

Samtale omkring ord og begreber fra den højtlæste tekst eller i almindelighed. Eks. med fokus på ordsprog og talemåder.

 

Præsentation af forskellige bøger med snak og læsestrategier. Kunne bruge en fagbog.

 

Gennemgang af pædagogisk læringscenters opbygning og lære at skelne mellem faglitteratur og skønlitteratur.

 

Præsentation af websites som eks. Danske dyr og Duda samt arbejde med at læse en website og kunne navigere på en website.

1 Skolen på La coursvej læsepolitik 2009.